Historien bag garderforningen
Året 1889
Den 5. oktober 1889 stiftedes Den jyske Garderforening for Horsens og Omegn ved et møde i Karolinelund. Det i sig selv var en begivenhed. Men 1889 var i det hele taget et begivenhedsrigt år. I Frankrig fejredes 100-året for den franske revolution. Hr. ingeniør Eiffels gigantiske jerntårn på Marsmarken vakte opmærksomhed ved den store verdensudstilling i byernes by. Skeptikerne hævdede, at tårnet ville styrte sammen, når man nåede op i 200 meters højde med konstruktionen. Men som bekendt blev det bygget op i fuld højde - 300 meter - og blev dermed datidens højeste bygningsværk. I London huserede Whitechapel-morderen - bedre kendt som Jack the Ripper - og den 24. september 1889 kunne Horsens Folkeblad meddele, at London-politiet nu mente at have sikre spor af den grusomme morder. En varm sommerdag samme år 1889, knaldede to skud i en skovlysning på Tåsinge. Løjtnant, grev Sixten Sparre havde gjort en ende på sit og cirkusprinsessen Elvira Madigans liv og dermed sat punktum for en håbløs kærlighedsaffære.
Garderbevægelsen i Horsens 1889
I Horsens kæmpede redaktøren af byens Venstreblad, Horsens Folkeblad, Emil Bojsen en indædt kamp mod Højre og alle dets gerninger. Derfor var han måske en smule på vagt, da han blev bedt om at optage en foromtale af en stiftende generalforsamling i Den jyske Garderforening for Horsens og Omegn. Hvad der kan have gjort ham mistroisk er ikke godt at vide. Men måske mødte postmester Charles Friis, der var en af initiativtagerne til mødet, op hos redaktøren i fuld postmester-uniform.
Det ville formentlig være nok til at gøre Bojsen gram i hu. En kendsgerning er det i hvert fald, at hans foromtale af mødet i Karolinelund var meget forbeholden. Under overskriften "Også en forening" skriver Horsens Folkeblad mandag den 30. september 1889: -Menneskene haver ikke godt af at være ene, derfor laver de foreninger. Vi har et utal af foreninger. Enhver nogenlunde respektabel mand bør ordentligvis være medlem af en snes stykker, for at hans foreningstrang kan blive tilfredsstillet. Det sidste udslag af denne foreningsbevægelse er den nye Garderforening, som agtes oprettet. Enhver medborger, som har været garder, kan på lørdag melde sig for at blive medlem, men om de alle kan opnå den store ære at blive optaget i foreningen - det er et spørgsmål. Guderne skal nemlig i forvejen sværge på, at de ved enhver lejlighed vil fremvise den mest udsøgte undersåtlige ærbødighed ikke alene for kongen, men også for det ganske kongelige hus. Og når Hs. Majestæt holder fødselsdag, skal gardernes forening holde fest for at råbe hurra for kongen og fædrelandet samt uddele understøttelser til trængende gardere. Foreningens valgsprog vil altså blive "For konge og fædreland!" Der mangler altså ikke meget i, at foreningen kan dele valgsprog med den konservative klub. Det er bare Vor Herre's navn, som skal indflettes i valgsproger, så kan garderforeningen optages som led af de samlede konservative klubber. . .
Så vidt Horsens Folkeblad. Men mon ikke den gode redaktør Bojsen har tænkt sig om før det stiftende møde. For mange af de tidligere gardere var landmænd og dermed Folkebladets kærnelæsere. Efter den stiftende generalforsamling nøjes Horsens Folkeblad i hvert fald med slet og ret at bringe det referat, den nystiftede forenings sekretær afleverer på redaktionen. Og det lyder sådan: Overskrift: Løbet af stabelen.
Referat: Den af Folkebladet forleden omtalte garderforening stiftedes på et møde i lørdags. Vi har modtaget følgende meddelse: Den jyske Garderforening for Horsens og Omegn. Ved et møde i Karolinelund i lørdags, den 5. oktober, stiftedes under ovenstående navn en forening af forhenværende gardere så vel af hestegarden som af fodgarden, med det formål at styrke og sammenknytte det gode kammeratlige forhold ved afholdelse af sammenkomster i kærlighed til fædrelandet og undersåtlig ærefrygt for konge og kongehuset, samt efter evne at yde hjælp til trængende forhenværende gardere, deres enker og børn. Til mellemmer af bestyrelsen valgtes: Postmester Friis som formand, malermester Lauritz Sørensen og købmand J. Z. Jørgensen, Horsens, gårdejer Christen Pedersen, Lund, og proprietær A. Faurschou, Testrupgård. Til revisorer valgtes overretssagfører Herschend, Horsens, og møller H. F. Winther, Årup Mølle. Efter mødet samledes deltagerne til en selskabelig sammenkomst, hvorved taler, sange og mange glade minder fra tjenesten opfriskedes mellem de tilstedeværende. Foreningen afholder sit årsmøde en søndag i hvert års juli måned. . .
J. Z. Jørgensen
Dette var altså den relativt beskedne start på, hvad der skulle vise sig at blive en forening, der også kom til at sætte sit præg på garderforeningernes sag på landsplan. Det var nemlig Horsens, i Horsens-foreningen regi, man i 191, den 21. maj, holdt et møde, hvor man stiftede De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation. Man fik i hvert fald nedsat et udvalg, der forberedte det præsidievælgende møde i København den 3. december samme år. Her valgtes kammerherre, oberst B. Boeck til præsident, postmester Charles Friis, første formand for Garderforeningen for Horsens og Omegn, blev valgt til vicepræsident, og grosserer Carl Sigvardsen, København, til sekretær. Revisorer blev forpagter Abel og handskefabrikant C. Zilmer.
Dermed havde Horsensforeningen markeret sig på landsplan.
"Mannetur" og skydning
Garderforeningen for Horsens og Omegn har mange gode traditioner. Men der er to grundpiller, der bærer det indbyrdes kammeratskab og sammenhold i foreningen: Den årlige "mannetur" og de ugentlige skydninger. "Manneturen" er en tradition, der skriver sig tilbage fra besættelsestiden. I de fem mørke år trængte alle til opmuntring og til noget, der kunne styrke sammenholdet. Derfor begyndte garderforeningens medlemmer med de årlige skovture, hvor medlemmerne - uden ledsager - besøger et af de medlemmer, der bor på landet. Man medbringer madkurve og hygger sig i hinandens selskab. Er det godt vejr, spises der udendørs. I dårligt vejr flytter man indendørs - gerne ind i laden.
Billeder fra Mannetur ca. 1950erne og 1973
"Manneturen" holdes i midten af juni, så tæt på Valdemarsdag som muligt. I begyndelsen cyklede de gamle gardere ud på "Manneturen", men efterhånden som landet blev motoriseret, blev udflugterne det naturligvis også. Men traditionerne i forbindelse med den årlige udflugt kan der ikke rokkes ved. Her uddeles bl. a. hæderstegn for 25 og 50 års medlemskab, og siden 1970 uddeles også skydepræmier.
Mannetur 2018
For i 1970 begyndte garderforeningens ugentlige skydninger. Ved skydningerne holdes den skydefærdighed ved lige, som foreningens medlemmer erhvervede i tjenesten. Skydningerne foregår hver mandag aften i vinterhalvåret på skydebanen under godsbanegården. Det er en 15 meters bane, og der skydes med salonriffel. Garderforeningen for Horsens og Omegn fik sin fane ved en højtidelighed den 16. juli 1911. Det var kronprins Christian, der indviede fanen, som var skænket af en damekommitte. Garderforeningen for Horsens og Omegn har ikke altid haft det lige let. I hvert fald ikke, hvad angår jubilæumsfestligheder. 5. oktober 1914 havde foreningen 25 års jubilæum. Men her i Danmark skulle vi gå stille med dørene ved udbruddet af krigen 1914-1918. Der blev altså ingen jubilæumsfest det år. Til gengæld festede man på 40 års jubilæumsdagen den 5. oktober 1929. Festen holdtes på Hejmdal, og man vedtog på bestyrelsesmødet den 28. august 1929, at man ville forsøge at omlave salen på Hejmdal til Rosenborg slotsplads. Om det lykkedes, vides ikke. Der er nemlig et hul i referaterne mellem den 28. august og den 11. december 1929. Men fest har der været. Ingen tvivl om det. 50 års jubilæet i oktober 1939 måtte aflyses af samme grund som i 1914: Naboen mod syd var begyndt at røre uroligt på sig igen. Så under indtryk af begivehederne aflyste Garderforeningen for Horsens og Omegn festlighederne i anledning af jubilæet. 75 års jubilæet blev fejret i fred og ro med en fest i Håndværkerforeningen den 3. oktober 1964.
Billede taget i 1911 ved stiftelsen af De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation (Senere DG)
Som nævnt blev De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation stiftet i Horsens i 1911. I 1961 markerede man 50 års dagen for stiftelsen, ligeledes i Horsens. Ved den lejlighed besøgte Livgardens Musikkorps Horsens, og først i år 1989, kom musikkorpset igen hertil. Anledningen var, at De Danske Garderforeninger holdt deres repræsentantskabsmøde i Horsens. Så endnu engang var Horsens centrum for garderforeningens-aktivitet på landsplan. Garderforeningen for Horsens og Omegn er med sine 330 medlemmer et ganske vægtigt medlem af De Danske Garderforeninger, som igen er verdens største regimentsforening. Der er ikke blot garderforeninger herhjemme. Der er skam også danske garderforeninger i udlandet, bl.a. i USA, Canada og Australien. De Danske Garderforeninger udgør ikke blot den største regimentsforening i verden. Den er også verdens ældste soldaterforening, stiftet i 1885.
I 2011 afholdes De Danske Garderforeningers 100 år jubilæum i Horsens med fest i flere dage.
Den første formand
Den første formand for Horsens-Garderforening var postmester Charles Friis, eller som hans fulde navn var: Charles Christian Hude Friis. Han var født den 23. oktober 1832 i Kjærup i Thisted amt. Hans far, Christian Friis, var sognepræst i Tømmerby-Lild sogne. Den 1. oktober 1850 ansattes Charles Friis som volontør i Generalpostdirektoratet og var avanceret til assistent, da han blev rekrut i garden. Han gjorde tjeneste i 1 1/4 år, indtil han med stillingstilladelse hjemsendes efter manøvrerne 1856. Tre ugers genindkaldelse i 1858 blev afslutningen på hans soldatertid. Han slettedes af rullen den 31. december 1863 og blev altså ikke indkaldt under krigen 1864. I 1866 blev han overpostkontrollør i København, og den 1. november 1875 tiltrådte han som postmester i Horsens. Charles Friis var postmester i Horsens i 32 år, indtil han tog sin afsked i 1907. Han var en dygtig embedsmand, og han tog ivrigt del i det offentlige liv i Horsens. Han fik mange tillidshverv og var bl.a. gennem mange år medlem af byrådet. Uanset hvad han beskæftigede sig med, var han noget af en arbejdsbi. så det var ikke helt tilfældigt, at han markerede sig så stærkt i gardersagen. Og ingen kan være i tvivl om, at han havde en stor del af æren for stiftelsen af De Danske Garderforeningers Fællesrepræsentation i 1911. Han var en besindig mand, og det prægede det forslag, der blev grundlag for forhandlingerne på det stiftende møde. Han forstod at gyde olie på de oprørte vande og var med til at føre sammenslutningen i sikker havn. Charles Friis døde den 22. april 1914 på Skt. Josephs Hospital i København.
Charles Friis
Foreningens formænd
Følgende har været formænd for Garderforeningen for Horsens og Omegn gennem tiderne.
Postmester Charles Friis, 42-2-1855, Dannebrogsmand, Kommandør II af Dannebrog, formand 1889-1894.
Købmand Jørgen Zier Jørgensen, 51-1-1871, Ridder af Dannebrog, formand 1894-1914.
Tømrermester Jens Andreas Jensen, 245-3-1887, formand 1914-1917.
Grosserer Edvard Petersen, 176-1-1886, formand 1917-1923.
Gårdejer Laus Skovgaard-Sørensen, 77-2-1902, formand 1923-1925.
Købmand J. Chr. Nielsen, 534-3-1907 Ridder af Dannebrog, formand 1925-1948.
Købmand Karl Hansen, 522-4-1927, formand 1948-1969.
Gårdejer og sognefoged Knud Asgar Poulsen, 643-1918 Ridder af Dannebrog, formand 1969-1974.
Skindhandler Christian Buchhardt, 715-5-1939, formand 1974-1983.
Repræsentant Harry Hansen, 784-1-54 II, formand 1983-2004.
Tømrermester Jørgen Bojsen Jensen, Jan 1970, formand 2004-
Medlemstal
1889: 30
1914: 118
1943: 180
1989: 330
2018: 260
Æresmedlemmer
Juli-72 Jørn Steen Sørensen - udnævnt 2018
Nov-71 Knud Salling - udnævnt 2023